Maggie O´Farrell: Hamnet
Roman
Hamnet
Af Maggie O’FarrellEt indlevende portræt af en dreng og hans mor, og frem for alt en stor roman om kærlighed og tab.Hæftet Vejl. pris 144,95 * 400 sider
Black Friday Pris 28.11 – 12.12 2024 Kr. 49,50
En sommerdag i 1596 ligger en ung pige syg med høj feber i den lille engelske by Stratford-upon-Avon. Hendes tvillingebror, Hamnet, løber af sted for at finde hjælp, men der er tomt både i deres eget hus og i nabohuset, hvor bedsteforældrene bor.
Deres mor er langt fra byen i den have, hvor hun dyrker helbredende urter, og deres far er i London, hvor han har travlt med et af sine skuespil. Ingen af forældrene har nogen anelse om, at familiens liv vil være forandret for altid, inden ugen er omme.
Hamnet er historien om William Shakespeares eneste søn. Det er en fortælling om det bånd, der er mellem tvillinger, og om et ægteskab, der bliver presset til det yderste. Det er også historien om en falk og dens herskerinde, en loppe om bord på et skib i Alexandria og en handskemagers søn, der bryder konventionerne for at få den kvinde, han elsker. Og det er ikke mindst en uforglemmelig skildring af en dreng, hvis skæbne har været glemt, men hvis navn lever videre i et af verdens mest berømte skuespil.